Stir fry

Til 2 personer

INGREDIENSER

½ broccoli
¼ blomkål
1 gulerod
¼ spidskål
4 spsk shio-kōji
½ rødløg
1 fed hvidløg
3 cm ingefær
200 g nudler

TIL SERVERING
Top din stir fry med dit foretrukne mikrogrønt (køb den på vores webshop), frisk lime, hakkede forårsløg og peanuts, koriander og evt. mynte.

FREMGANGSMÅDE
Skær broccoli, blomkål, gulerod og spidskål ud i tynde stænger og marinér dem i min. 3 timer i shio-kōji (kan med fordel sættes over dagen før). Snit løg, hvidløg og riv ingefær. Varm en pande op og svits løg, hvidløg og ingefær i et par minutter ved høj varme. Tilsæt de marinerede grøntsager og steg ved middelvarme, til de bliver al dente. Kog nudlerne efter anvisningen på pakken, og skyl dem i koldt vand (så klistrer de ikke). Vend nudlerne i grøntsagerne på panden, smag til med shoyu og slut af med diverse toppings.

God fornøjelse og velbekomme.

 


Ældre opslag Nyere opslag